Englehealing 

Modtag lys, kærlighed og guddommelig vejledning

Hvad er englehealing?

Engle healing er en dybt beroligende og opløftende form for energiarbejde, hvor vi arbejder med den rene, høje vibration fra engleriget. Formålet er at skabe kontakt til de engle, der støtter dig på din rejse, og åbne op for den kærlige, beskyttende og healende energi, de bringer med sig.

Hvordan foregår englehealing?

Rent praktisk foregår det på samme måde som under fx vores intuitive healing - se gerne hvordan det er her.


Under en englehealing tuner vi ind på dit energifelt og inviterer englene til at arbejde gennem os, så de kan formidle præcis den energi, du har brug for. Dette kan være alt fra styrke og beskyttelse til kærlighed, klarhed og indre fred. Englene kan hjælpe dig med at slippe gamle blokeringer, heale følelsesmæssige sår og styrke din forbindelse til din sjæls formål.


Mange oplever under engle healing en dyb følelse af fred, varme og omsorg, eller ser indre billeder og lys, som giver klarhed og indsigt. Det kan føles som at blive løftet op i en højere vibration, hvor sjælen får plads til at folde sig ud og modtage lys og vejledning.

Hvad kan du forvente efter en englehealing?


Mange oplever en følelse af lettelse, ro og mere klarhed efter en englehealing. Det kan føles som om noget indeni falder lidt mere på plads. For nogle giver det en ny energi og overskud, mens det for andre handler om bare at få en pause, mærke sig selv og trække vejret dybere.


Nogle mærker en forskel med det samme, mens andre oplever forandringerne mere gradvist i dagene efter. Der er ikke noget rigtigt eller forkert – healing virker forskelligt fra person til person. Det vigtigste er, at du giver dig selv tid og plads til bare at være i det.



Skal man “tro på engle”?


Nej, det kræver ikke en bestemt tro at modtage englehealing. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og åben for muligheden for, at der findes mere mellem himmel og jord. Healing virker forskelligt fra person til person – og det eneste du behøver, er at møde op med et åbent hjerte.

Privatlivspolitik

OK
unsplash